Kodesprog som kun dig og dine venner kan forstå
søndag 1.2.09
- Af Tobias Waaentz
Har du nogensinde sendt hemmelige beskeder til dine venner i skolen, som ingen andre måtte læse? Det har jeg, og jeg skal hilse at sige, det ikke er sjovt, hvis andre får fat i dem – specielt ikke hvis det er læreren! Og lige præcis derfor har jeg fundet på et helt nyt, top hemmeligt sprog, som du nu også kan bruge og skrive beskeder til dine venner – uden at nogen fatter en meter! Det vil måske se lidt svært ud, lige når du ser det første gang, men det er jo også pointen, ikk’ ?! Så læs min guide og øv dig lidt. Og vupti, meget hurtigt kan du skrive og afkode beskeder på det super top tunede, super hemmelige sprog!
Forklaring
Det smarte er, at du kun skal lære 8 nye tegn og ikke 28 nye for hele alfabetet. Hele konceptet bygger på det, man normalt kalder mobilsprog (t9). Hvis du kigger på tasterne på din mobil, så kan du se, at der fx på tasten 6 står ”mno”. Hvis du så skal skrive et ord, som bruger m, n eller o, skriver du tegnet for tallet 6 i stedet.
Hvis du vil skrive hej, så skal du skrive tegnene for 4, 3 og 5. Præcis ligesom du ville skrive ”hej” på din mobil. Så "Kodeord" bliver til 5 6 3 3 6 7 3. Hvis du starter en ny besked på din mobil, slår t9 ordbogen til og taster tallene ind, så skulle ordet "kodeord" gerne komme frem.
Og nu til det snedige – nemlig kodesproget! Det er jo ikke super cool at skrive beskeder i tal. Men med det her sprog kan du være helt hemmelig sammen med dine venner – og andre Street Boys-læsere!
Det tager lidt tid at huske tegnene, men hvis du prøver at skrive lidt ord ned på et stykke papir, så husker du dem ret hurtigt derfra.
Når du har lært det udenad, kan du gå videre til ”grammatikken”. I stedet for at lave et mellemrum, når et ord er slut, sætter du i stedet en lille streg i bunden til højre på det sidste tegn i ordet, du er ved at skrive …
Hvis du skal skrive det samme tegn to gange lige efter hinanden, skriver du bare tegnet én gang men med en streg over …
For hver streg, du sætter over tegnet, betyder det ét ekstra tegn af samme slags. Du kan max sætte to streger over et tegn, så hvis du får brug for at sætte flere, skal du skrive dem med et nyt tegn …
Har du brug for at skrive tal, skal du bare skrive tegnet for tallet, du vil skrive med en streg under. Så streger under tegn betyder, at de mister værdien som bogstaver og bliver til tal i stedet.
Jeg har lavet en decoder til dig.
Du kan finde den på mit website. www.waaentz.dk/streetboys/coder

