Tutankhamon
tirsdag 24.3.09
- Af Redaktionen
Faraoen Tutankhamon var farao i det gamle Egypten, men Tutankhamon døde i en meget tidlig alder - måske fordi han blev myrdet!
Kong Tut, som vi kalder ham, var farao i Egypten for mere end 3.300 år siden. Hans fødenavn var Tut-Ankh-Aton, og det betød ”det levende billede af Aton”.
De måtte kun tilbede én gud
Aton var egypternes solgud også kaldet Ra. Tuts far, faraoen Akhenaton og hans kone Nefertiti, som var Tuts stedmor, forbød alle guder undtagen Aton, og derfor skulle alle tilbede Aton (ra). Da Tuts far døde, blev guden Amon genindført, og Amon-præsterne ændrede Tuts navn, så han kom til at hedde Tut-Ankh-Amon. Og hvor fedt er det lige, at andre bare laver ens navn om? Kong Tuts far døde, da Tut kun var omkring 9 år gammel, og så blev Tut farao. Men Tut døde allerede, da han var ca. 19 år gammel. Man er ikke helt sikker på hans alder, men det er jo også klart, når det er flere tusinde år siden. Der er jo ikke nogen, som liiige kan huske noget om det.
Blev måske dræbt af sin stedmor
Man ved ikke præcist, hvorfor Tut døde så ung. Men man har undersøgt hans kranie og fundet ud af, at det er knust bagi. Så det kan godt tyde på, at han blev myrdet. Nogen gætter på, at det var Tuts stedmor Nefertiti, der fik ham slået ihjel, fordi hun selv ville lede landet. Kong Tut er den eneste farao, hvis grav er blevet fundet i næsten hel stand. Der var utroligt mange værdifulde ting og sager i hans gravkammer. Så mange har tænkt over, hvad der mon har været i andre faraoers grave. Men det ved man ikke, for de andre blev plyndret af gravrøvere, inden arkæologerne fandt dem. Kong Tuts grav blev fundet i Kongernes Dal i 1922 af den engelske arkæolog Howard Carter.
 |
Kong Tuts tommelfinger Tommelfingeren, der er fuldstændig intakt, har i de sidste 10 år været på verdensrundtur sammen med rigdomme fra hans grav. Udstillingen har været i både USA, Wien og London. I slutningen af 2008, vender den hjem til det egyptiske museum i Kairo.
|