Street dyr
Krokodillen
tirsdag 24.3.09
- Af Foto: Gavial fra Wikimedia: Jonathan Zander
Der er masser af seje dyr i verden, og så er der altså nogen, der liiige er den tand mere hardcore og seje end alle de andre. Vi taler selvfølgelig om krokodiller, som faktisk er de eneste nulevende dinosaurer!
At krokodiller er rovdyr, ådselædere og krybdyr kommer jo ikke bag på os. Men vidste du, at krokodillerne bliver betragtet som de eneste, nulevende dinosaurer? Det gør de, fordi de ikke har forandret sig særligt meget igennem de sidste 90 millioner år! De faktisk har eksisteret i 240 millioner år – længe inden dinosaurerne! De større krokodillearter (saltvandskrokodillen og nilkrokodillen) kan være farlige for os mennesker. Sumpkrokodillen og den truede, sorte kaiman er heller ikke lige vores bedste venner, men så har vi de amerikanske alligatorer, der er knapt så aggressive.
Sådan ser du forskel
Hvordan kan vi så kende forskel på en krokodille, en alligator, en kaiman og en gavial? Jo, man kan se forskel på deres snuder! Krokodiller har en v-formet snude, gavialens snude er lang og tynd og alligatorens er u-formet. Deltakrokodillen – som også bliver kaldt Listekrokodillen eller Saltvandskrokodillen – er den største af alle de nulevende krybdyr. Den kan blive op til 6 meter lang og veje op til 1,5 ton. En krokodille bevæger sig normalt med et par km/timen, men når de så er aktive eller skal jage, kommer der fart på dyret. Der kan de komme op på 10 km/timen! Ret tjept – især når man tænker på, at vi mennesker kan løbe ca. 23 km/timen.
Alligator & kaiman
Alligatoren er en af de hurtigste kroko’er i sumpen! Når en alligator svømmer i overfladen, kan den svømme op til 16 km/timen. Vælger den undervandsmodellen, kommer den helt op på ca. 25 km/timen! På fast jord er den også ret let på tå. Den kan løbe 15-20 km/timen, og på meget korte afstande når den helt op på næsten 50 km/timen! Udover at være en lille fartdjævel, kan alligatoren også ”springe” ud af vandet. Så er der kaimanen. Der er den lille og tynde dværgkaiman fra Amazonfloden, som bliver ca. 1 meter lang og vejer under 10 kilo – det gør den til den mindste af slagsen. Så har vi den lange og truede slags; den sorte kaiman, der sjældent bliver mere end 4 meter lang!!
Gavial
Gavialen ligner mest krokodillen, men denne ”lille” næbbede model har et helt specielt laaangt og smalt kæbeparti. Snuden forandrer sig med alderen, så jo ældre den bliver, jo længere og tyndere bliver snudeskaftet – Er det så, hvad man kalder at få en lang næse?! Gavialen er en af de største krokodille-arter, og en fuldvoksen han bliver tit omkring 6 meter. Den er i sit rette element i Sydasien og bliver tit kaldt for indisk gavial eller gangesgavialen
FAKTA
- Alligatorer er meget hurtige dyr, men på grund af deres kropslængde i forhold til benlængden, er de ikke så gode til at skifte retning. Så skulle man blive forfulgt af en alligator, kan man undslippe ved at løbe i zigzag.
- Alligatorens øjne er placeret, så den ikke kan se fremad men kun til siden, mens krokodillers øjne er placeret, så de ser fremad.
- Hvis man lyser på en alligators øjne i mørke, skinner de rødt.
- Krokodiller er vekselvarme dyr. Det betyder, at de skal have varme fra solen
- Krokodiller er super seje svømmere og dykkere, og går som regel kun på land for at sole sig eller lægge æg.
- Nilkrokodillen kan blive helt op til 100 år gammel.
- Hvis en krokodille taber en tand, vokser der straks en anden frem.